Forsker Vanessa Utz: AI skal tænke langsommere for klimaet

Ny forskning foreslår, at AI-systemer designes til at være langsommere og mere miljøvenlige – et opgør med jagten på hastighed.

Det nye syn

Forskeren bag et nyt videnskabeligt papir argumenterer for, at AI i stedet for altid at levere svar på få sekunder skal kunne arbejde i et langsommere tempo. Det handler om at skære ned på det enorme energiforbrug, som de store modeller kræver, når de kører på fuld kraft. Ideen er, at nogle opgaver sagtens kan vente lidt længere på et svar, hvis det sparer miljøet.

Hvorfor nu?

Presset på klimaet fra datacentre er vokset voldsomt, efterhånden som AI bruges i flere og flere produkter. I stedet for at jagte nye rekorder i hastighed foreslår papiret en række designprincipper, hvor generative systemer med vilje kører langsommere. På den måde kan man mindske strømforbruget og dermed CO2-udledningen – uden at brugerne mister det vigtigste, mener forskeren.

Kritikken

Ikke alle opgaver egner sig til langsommelighed. En chatbot, der skal redde en bilist i nød, har brug for hurtige svar, mens en rapport eller en billedanalyse godt kan vente. Forskeren anerkender, at der er behov for at differentiere, så de hurtige svar reserveres til de tilfælde, hvor de virkelig gør en forskel. Ellers risikerer man at gå på kompromis med brugeroplevelsen.

Hvad nu?

Papiret er et første bud på principper, som udviklere og virksomheder kan tage med i deres arbejde med nye AI-modeller. Det er ikke et færdigt produkt, men et oplæg til debat om, hvordan vi designer teknologi med klimaet for øje. Hvis principperne bliver taget op, kan det ændre måden, AI bygges på – og hvordan vi alle sammen bruger den i hverdagen.

Kilder:
arXiv cs.AI →

Genfortalt i egne ord af AI-nyheder.com · Tjek altid originalkilden, før du handler på vigtige oplysninger.