OpenAI vil forme 2028-valget med New Deal-plan
Chris Lehane sammenligner AI med Roosevelts New Deal og foreslår fem politiske prioriteter. Kritikere kalder det et forsvar for selskabets egne interesser.
Fem prioriteter to år før valget
Chris Lehane, OpenAIs øverste chef for globale anliggender, har skrevet et essay, hvor han kalder præsidentvalget i 2028 et muligt definerende øjeblik for AI. Han opfordrer politikerne til at udvikle politik nu i stedet for blot at nikke til den voksende anti-AI-stemning.
Essayet kommer efter Demokraternes sejr ved midtvejsvalget, hvor vælgernes utilfredshed med leveomkostningerne spillede en central rolle. Lehane sammenligner AI's omformning af økonomien med Franklin D. Roosevelts New Deal, de føderale programmer fra 1930'erne, og mener, at amerikanerne i dag føler samme tab af kontrol over deres økonomiske fremtid.
Han opstiller fem politiske prioriteter, som ifølge TechCrunch spænder fra beskyttelse af arbejdstagere og uddannelse til AI-sikkerhed og udbygning af datacentre.
- Politiske prioriteter i Chris Lehanes essay
- 5
- Præsidentvalg, som essayet peger frem mod
- 2028
Skatterabatter i stedet for bindende krav
På skatteområdet foreslår Lehane incitamenter til lønmodtagere, der lærer AI-kompetencer, lettere adgang til kapital for iværksættere og nye modeller for medejerskab og overskudsdeling. Det er incitamenter — ikke bindende krav om, at ansatte får del i den værdi, AI skaber, eller at selskaber betaler for at erstatte dem.
Kate Brennan, der leder arbejdet med AI- og selskabsmagt i AI Now Institute, siger til TechCrunch, at hun blev overrasket over, hvor meget af politikken der forudsætter massiv udbredelse af AI og samfundsgevinster, som endnu ikke er set. Hun efterlyser i stedet en ændret selskabsskat eller skattefordele ved at ansætte mennesker frem for at automatisere job.
Om New Deal-retorikken siger hun, at den kalder på statens evne til at gavne offentligheden: "Det er ahistorisk i bedste fald og skadeligt i værste fald."
Datacentre som sjælden fælles front
Modstanden mod datacentre blev et sjældent tværpolitisk tema i flere valgkredse ved midtvejsvalget, selv om AI ikke var en dominerende valgkampsag. Lehane anerkender bekymringerne, men fremhæver de byggejob og skatteindtægter, som datacentre kan give lokalt.
Han advarer samtidig politikere, der støtter et stop for nye datacentre, om, at det kan bringe USA's forspring over for Kina i fare. Han sammenligner ligefrem den holdning med afstemningen i 2002, der godkendte Irak-krigen.
Også børn og uddannelse fylder: Han vil have alderssvarende beskyttelse og sikkerhedsforanstaltninger omkring AI-companioner for mindreårige og advarer mod at holde AI ude af klasseværelset, fordi det kan øge uligheden. Det forudsætter dog, at AI forbedrer læring — et krav, der fortsat er ubevist.
Sikkerhedsløfter og egen historik
Lehane kræver håndhævelige AI-sikkerhedsstandarder, uafhængige evalueringer, offentligt tilsyn og muligheden for at lukke et AI-system ned med en såkaldt kill switch. Samtidig viser undersøgelser, at OpenAI og andre laboratorier ikke har offentliggjort fyldestgørende planer for, hvad de gør, hvis en model slipper ud af menneskelig kontrol.
Brennan kalder holdningerne "uoprigtige" og peger på, at OpenAI i 2024 modsatte sig Californiens lovforslag SB 1047, som ville kræve vurderinger af katastrofale risici og nedlukningsmekanismer. Sidste år arbejdede selskabet for at begrænse delstaternes regulering. Siden er kursen delvist ændret, og OpenAI støtter nu flere delstatslove og åbner for uafhængige evaluatorer placeret i selskabet.
TechCrunch har spurgt OpenAI om flere detaljer om forslagene, men selskabet svarede ikke inden offentliggørelsen.
Flere detaljer
- Lehane vil have aldersgrænser og beskyttelse af AI-companioner for mindreårige.
- Demokraterne vandt flertallet i Kongressen ved midtvejsvalget.
- OpenAI modsatte sig i 2024 Californiens lovforslag SB 1047 om risikovurderinger.
- OpenAI svarede ikke TechCrunch på spørgsmål om forslagene inden deadline.
Kilder:
TechCrunch AI →
Genfortalt i egne ord af AI-nyheder.com · Tjek altid originalkilden, før du handler på vigtige oplysninger.