RFdiffusion2 designer proteaser der klipper sygdomsproteiner

Forskere genbyggede proteaser omkring kun de katalytiske kerner og klippede proteiner forbundet med neurologiske sygdomme.
Nye proteaser bygget fra bunden
Forskere fra David Bakers laboratorium på University of Washington har skabt helt nye proteaser – enzymer, der klipper andre proteiner i stykker. De beholdt kun de aminosyrer, der udfører selve klipningen, fra to kendte proteaser: en zink-protease fra et krebsdyrs fordøjelsessystem og en cystein-protease fra gær.
De designede resten af strukturen fra bunden – en genvej omkring den langsomme evolutionære diversificering, som naturlige proteaser opstår igennem.
Fra skelet til færdigt enzym i to trin
Først brugte forskerne RFdiffusion2 til at tegne et skelet for enzymet – kæden af peptidbindinger, som udgør proteinets rygrad. Skelettet skulle samle de katalytiske aminosyrer og samtidig passe til det protein, enzymet skulle klippe.
Derefter fyldte ProteinMPNN skelettet med de rette aminosyrer ud fra tre krav: de skulle passe til strukturen, katalysesiden og målproteinet. AlphaFold3 bekræftede, at designene ikke lignede kendte strukturer i databaser.
Hver femte design klippede målproteinet
Forskerne testede ved at bygge ét langt protein med proteasen, målsekvensen og et fluorescerende protein, der lyser op, når det bliver klippet fri. Af 69 cystein-protease-designs virkede 13 – en succesrate på 19 procent. Alle var dog betydeligt svagere end gærens oprindelige enzym.
Zink-proteasen kræver vandmolekyler i reaktionen. Af 89 designs uden vand viste 14 svag aktivitet. De fejlende designs lod ofte et vandmolekyle blokere det sted, hvor reaktionen skulle ske.
Designs klippede sygdomsrelaterede proteiner
Forskerne demonstrerede effektiviteten ved at klippe proteiner forbundet med neurologiske sygdomme. Det viser, at de nye proteaser kan målrettes mod bestemte proteinsekvenser i stedet for at klipke tilfældigt.
Flere detaljer
- RFdiffusion2 tegner skelettet, ProteinMPNN vælger aminosyrer, AlphaFold3 kontrollerer strukturen
- Peptidbindinger har en halveringstid på flere hundrede år uden enzym
- Naturens proteaser varierer fra ufølsomme til meget specifikke, fx insulin-aktiverende protease
Kilder:
Ars Technica AI →
Genfortalt i egne ord af AI-nyheder.com · AI-genereret illustration · Tjek altid originalkilden, før du handler på vigtige oplysninger.