Science Corporation indsat synchip hos første Stargardt-patient
PRIMA-chippet gav en patient med arveligt synstab bogstaver og ord at se igen efter træning.
Patient så bogstav og læste ord
Science Corporation har implantatet PRIMA i øjet på sin første patient med Stargardt-sygdom, en arvelig øjensygdom, der gradvis ødelægger det centrale syn. Implantationen skete allerede i maj 2026 som del af en verserende forsøgsbehandling ved Sydney Eye Hospital i Australien, men selskabets direktør Max Hodak fortalte først om den på scenen ved TechCrunch Disrupt 13. oktober.
Under den første rehabiliteringssession så patienten et bogstav, og i anden session kunne patienten læse et ord.
- Størrelse på PRIMA-implantatet placeret bagerst i øjet
- 2 x 2 millimeter
- Verdensplan mistet syn på grund af Stargardt-sygdom
- Cirka 150.000 mennesker
- Varighed af indgrebet, hvor chippen indsættes i øjet
- Cirka 1 time
Kamera-glas sender signal til chip
Selve indgrebet tager cirka en time. En lille chip på 2 x 2 millimeter placeres bagerst i øjet, dér hvor de lysfølsomme celler er degenereret. Patienten bruger derefter en brille med indbygget kamera, der sender et billede af omverdenen til chippen. Den fungerer i princippet som kunstige fotoreceptorer.
Stargardt-sygdommen rammer det ydre nethinde og efterlader en blind plet i midten af synsfeltet, som gradvis vokser. Det indre nethinde, der sender signaler videre til hjernen, kan være intakt – og det er her chippen træder ind.
Sort-hvidt, skarpt og med snævert udsyn
Hodak beskriver resultatet ærligt på scenen: Synet er som at kigge gennem et halmrør – et lille område i det centrale syn, sort-hvidt, men skarpt og med høj kontrast. Patienten kan se et par bogstaver ad gangen.
Næste generation, som allerede er under udvikling, skal komme i mennesker inden for et år. Hodak vurderer, at selskabet inden for fem år kan komme tæt på normalt synsskarphed. Det kræver en større chip, der skal tilpasse sig øjets krumning, samt mindre elektroder.
Bredere plan for hjernens grænseflader
PRIMA er allerede kommercielt tilgængeligt i Europa til patienter, der har mistet synet på grund af geografisk atrofi, en alvorlig form for aldersrelateret makuladegeneration. Men Hodak ser Stargardt som ét eksempel på en bredere strategi: Han definerer cochleaimplanter, retinale proteser og motorproteser som forskellige typer af BCI – grænseflader mellem maskine og nervesystem.
Science Corporation, som Hodak stiftede i 2021 efter Neuralink, udvikler også en hjernechip, der skal hvile oven på hjernen inde i kraniet i stedet for at blive implanteret direkte i hjernevæv. Selskabets første kliniske indikation på den front er en neurodegenerativ sygdom, der endnu ikke er offentliggjort, og Hodak nævner også slagtilfælde som mulig anvendelse.
Flere detaljer
- Patienten modtog implantatet i maj 2026 ved Sydney Eye Hospital i Australien.
- PRIMA er allerede kommercielt tilgængeligt i Europa til geografisk atrofi.
- Stargardt-sygdom anses i dag for uhelbredelig.
- Max Hodak var medstiller og tidligere præsident i Neuralink.
Kilder:
TechCrunch AI →
Genfortalt i egne ord af AI-nyheder.com · AI-genereret illustration · Tjek altid originalkilden, før du handler på vigtige oplysninger.